Byen ved Verdens Ende får premiere på DR2 den 11. marts kl 23.10.
Filmen, der er instrueret af Sarah Gavron og fotograferet af David Katznelson, foregår i den lille bygd, Niaqornat der har 59 indbyggere og ligger dybt isoleret i en bugt i Nordøstgrønland. Her møder vi blandt andet byens eneste teenager, den 16-årige Lars. Han har 381 venner på Facebook men ikke en eneste jævnaldrende ven i virkeligheden. Så mens resten af bygden kæmper for det lille samfunds overlevelse - blandt andet ved at geoplive den lille fiskefabrik - drømmer Lars sig væk på Google Earth.
Byen ved Verdens Ende havde dansk premiere på cph:dox i november, hvor den spillede for fulde huse.
Filmen vises også på DR2 den 18. marts kl 13.05, 14. maj kl 20.30 og 19. maj kl 06.30.
