Back to top

Mr. Graversen

Efter et årelangt misbrug vågner Michaels far op til livet igen, men et familietraume hjemsøger familien Graversen. En film med hjerte og mod, og om at se fortidens fortielser i øjnene og genvinde tilliden til livet og hinanden.

Da Michael besøger sit barndomshjem i Grindsted, mødes han af en forvandlet far. Fri fra et årelangt misbrug af alkohol og sløvende piller er Svend-Aage pludselig fuld af energi – i stærk kontrast til den fraværende far Michael oplevede gennem sin barndom. Svend-Aage genopliver sin passion for tøj og er fast besluttet på at vinde sin kones kærlighed tilbage. I årenes løb er hun dog blevet mere optaget af hunden Lexus og har svært ved at lukke sin mand ind i sit liv igen – til trods for talrige akavede forsøg fra Svend-Aages side. Da huset sættes til salg og et helt livs sirligt arkiverede minder pakkes i kasser, træder konturerne af et familietraume fra Michaels barndom frem. Som 4-årig blev Michael diagnosticeret med kræft og fem år fulgte med kemokure, hyppig isolation og frygten for at dø. Det ændrede for altid familiemønstret hos Familien Graversen, men med flytningen øjner Svend-Aage en chance for at tage hånd om fortidens svigt og gribe muligheden for en ny chance i livet. 

Fakta
Original titel: 
Mr. Graversen
Produktions år: 
2022
Spillelængde: 
80
Genre: 
Dokumentarfilm
Medvirkende: 
Svend-Aage Graversen Astrid Graversen Michael Graversen
Instruktør: 
Michael Graversen
Manuskripforfatter: 
Michael Graversen
Producer: 
Mathilde Hvid Lippmann
Fotograf: 
Michael Graversen Frigge Fri
Klippere: 
Rebekka Lønqvist
Lyd: 
Sune Kaarsberg
Musik: 
Povl Kristian
Grafik: 
Rasmus Lange
Produceret i samarbejde med: 
DFI/Cecilie Lidin, DR1/Anders Thomsen, Børnecancerfonden
Festival
CPH:Dox 2022 - Nomineret til NORDIC:DOX:AWARD og POLITIKEN:DOX:AWARD
Priser
POLITIKEN:DOX Special Mention
Kontakt
Festival distribution: 
kurstein@dfi.dk
Internationalt salg: 
hello@madeincopenhagen.dk
Andre forespørgsler: 
hello@madeincopenhagen.dk